---
title: "Afsnit 8 - samarbejde mellem din arbejdsgiver og FynBus"
description: "I dette afsnit lærer du om samarbejdet mellem din arbejdsgiver og FynBus herunder de kontraktlige forpligtelser, driftsmøder, køreplansmøder og efteruddannelse."
date: "2026-05-20"
created: "2025-01-13"
tags:
  - "samarbejde"
  - "kontrakt"
  - "driftsmøde"
  - "køreplanmøde"
  - "efteruddannelse"
  - "køreplan"
  - "justeringer"
---

[Hjem](https://chfvejledning.fynbus.dk/)

                    [Chaufførvejledningen](https://chfvejledning.fynbus.dk/chauffoervejledningen)

                [Afsnit 8 - samarbejde mellem din arbejdsgiver og FynBus](https://chfvejledning.fynbus.dk/chauffoervejledningen/afsnit-8-samarbejde-mellem-din-arbejdsgiver-og-fynbus)

# Afsnit 8 - samarbejde mellem din arbejdsgiver og FynBus

## Samarbejde mellem din arbejdsgiver og FynBus

Samarbejdet mellem din arbejdsgiver og FynBus er reguleret i de indgåede kontrakter.

## Kontraktlig forpligtelse

Din arbejdsgiver er forpligtet til at deltage i samarbejdsmøder. Der kan på den baggrund være forskelle i samarbejdsformer, regularitet med mere.

##
Driftsmøde

Ledelsen hos din arbejdsgiver og FynBus mødes jævnligt for at drøfte kontraktmæssige forhold samt tiltag til at sikre fortsat kvalitetsudvikling af busdriften.

## Køreplanmøde

For at sikre chaufførerne indflydelse på køreplanen, holder FynBus for nogle ruter et møde med rutens chaufførrepræsentant for at drøfte rutens køreplan, herunder vognplan, køretider, korrespondancer m.v., for at tilpasse køreplanen til både kundernes og chaufførernes ønske.

FynBus forventer, at din arbejdsgiver i god tid inden møderne orienterer alle chauffører om disse møder, således at alle chauffører har mulighed for at komme med forslag til ruterepræsentanten.

### Forslag til ændringer i køreplaner

Hvad gør du, hvis du har et ønske til en ændring i en køreplan?

Det kunne for eksempel være ønsker om ændret køretid eller ruteføring.

- **Kontakt din linjerepræsentant, områderepræsentant eller driftsleder**
 Denne person samler op, og melder ind til FynBus’ køreplanlæggere.
 Det er nemmest, hvis vi får ønsker på skrift.
- **Vi vurderer forslaget**
 Vi tager stilling til, om forslaget kan lade sig gøre, og om det passer med ruteejerens ønsker (kommunen eller Region Syddanmark). Nogle forslag skal tages op med ruteejeren.
- **Vi undersøger og kigger på data**
 Når vi får ønsker om justeringer kigger vi på data – gerne over en længere periode.
 Perioden skal helst være stabil, fx uden større omkørsler eller ændringer, der kan forstyrre trafikken.
- **Vi vender tilbage**
 Når vi har kigget på data og muligheder for ændringer, vender vi ofte tilbage for at drøfte et forslag – enten på et møde eller over telefonen.

Ønsker fra ruteejerne (kommunerne og regionen) kan komme i første række – det er nu engang sådan, at dem der betaler, bestemmer.

Kom gerne med forslag i god tid. Det kan tage en længere periode at få data nok, fx når vi ser på køretid. Og vi skal aflevere data til entreprenører, Rejseplanen mm. i god tid inden et køreplanskifte.

Det betyder fx, at vi gerne vil have forslag, der skal træde i kraft ved august-køreplanskiftet senest i marts måned.

## Efteruddannelse af chauffører

I forbindelse med større efteruddannelsesaktivitet, deltager FynBus typisk i en del af forløbet.
